For studerende

Som studerende er der mange krav og forventninger du skal leve op til både fra dig selv og din omverden. Det er almindeligt at have bekymringer, der handler om, om du grundlæggende er god nok og om du gør det godt nok både i relation til studiet, men også i relation til eksempelvis forældre, venner, og kæreste.

Måske kan du genkende til følelsen af:

  • At tvivle på dig selv.
  • At føle dig mindre værd end andre.
  • At være selvkritisk og tale grimt til dig selv.
  • At være stresset over de mange krav og forventninger på dit studie.
  • At opleve angst og usikkerhed i hverdagen.
  • At føle dig deprimeret og mangle lyst til at deltage i sociale aktiviteter.
  • At have problemer med at slappe af i de andres selskab.
  • At virke at være glad og tilfreds udadtil, men føle dig trist og ked af det indvendig.
  • At opleve søvnproblemer/søvnløshed.

Der kan være mange flere tegn på, at du ikke har det godt, eller at du mistrives.

Jeg har bred erfaring med at arbejde med tanker og følelser som disse, og at hjælpe unge til et bedre selvværd, mere selvtillid og højere livskvalitet

Det er som oftest økonomisk stramt at være studerende, derfor tilbyder jeg terapi til reduceret pris til dig som er studerende på ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Prisen på en samtale med studierabat er hos mig 700 kr., pr samtale.

Hvis du er medlem af sygeforsikring DK giver de herudover et tilskud på 300 kr.(450 kr. hvis du er mellem 16 og 25 år) pr. samtale. 

Ring til mig og få en uforpligtigende snak om hvordan jeg kan hjælpe dig eller book en aftale i mit bookingsystem her.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Kontakt mig og hør mere


For mig er udgangspunktet i terapien den enkeltes situation, og ikke en bestemt teori eller metode. Jeg vælger de forståelsesrammer og metoder, som er relevant i den givne situation og medinddrager klienten, så du selv opnår en forståelse af situationen og deraf udvikle nye handlingsmuligheder.